Trainee
 

Trainee

Traineeordningen er målrettet jurastuderende på overbygningen, der gerne vil have en dybere indsigt i hverdagen som advokatfuldmægtig. Ansættelse som trainee hos LETT giver dig bedre mulighed for at få bekræftet, at en karriere som advokatfuldmægtig er den rigtige vej for dig – og om det i givet fald skal være hos LETT. Omvendt får vi også et bedre grundlag for at vurdere, om vi kan tilbyde dig ansættelse som advokatfuldmægtig.

 

Vores målsætning er, at hovedparten af vores advokatfuldmægtige rekrutteres blandt de ansatte trainees.

Som trainee bliver du tilknyttet en af de juridiske afdelinger med fast kontorplads, typisk sammen med de øvrige trainees i afdelingen. Alt afhængig af hvor langt du er i dit studieforløb, har du mulighed for at rokere afdeling for at stifte bekendtskab med andre fagområder og arbejdsformer. Vores trainees har tilknyttet en jurist som traineekoordinator. Koordinatorens rolle er af både praktisk og social art, og koordinatoren afholder jævnligt møder med alle ansatte trainees.

Studiet er din og vores førsteprioritet

Derfor er arbejdstiden 10-15 timer om ugen, som placeres så det passer bedst muligt med din undervisning og din studieforberedelse. En typisk arbejdsuge kan bestå af en hel dag og en halv dag. Under eksamensperioder holdes der fri efter behov, og i ferier eller eksamensfri perioder, vil der være mulighed for at arbejde flere timer.

Ambitionen er, at arbejdsopgaverne for trainees svarer til vores 1. års advokatfuldmægtige. Det omfatter bla. muligheden for at følge et sagsforløb, og arbejde tættere med juristerne i afdelingerne.

Arbejdsopgaverne vil typisk omfatte:

  • Juridisk informationssøgning
  • Udarbejdelse af juridiske notater
  • Udarbejdelse af udkast til processkrifter
  • Deltagelse i forberedende retsmøder
  • Materialesamling og ekstrakt
  • Udkast til nyhedsbreve og artikler
  • Udkast til standarddokumenter – fx vedtægter
  • Transaktionsbestemt arbejde – fx indeksering af datarum
  • Almindelig sagsbehandling
  • Evt. møde i fogedretten, besigtigelse af ejendomme i forbindelse med  tvangsaktioner iflg. bagvagtsordning



 
 
 
 
Ledige stillinger Vi modtager gerne din ansøgning, hvis du er interesseret i en stilling hos LETT. Følg anvisningerne her på siden, så din ansøgning får en optimal håndtering fra starten.
 
Ledige stillinger
Søg uopfordret
LETT Job Agent