Studentermedhjælper
 

Studentermedhjælper

Stud.jur eller studentermedhjælper er titlen på vores bachelorstuderende i LETT. Vi beskæftiger overvejende studentermedhjælpere på vores kontor i København, og som studentermedhjælper er du en del en central studenterfunktion, der understøtter og servicerer alle juridiske afdelinger og teams.

Stillingen som studentermedhjælper giver en god start på din karriere, hvor du får indsigt i arbejdet på et stort og moderne advokatkontor, og hvor du helt naturligt får ansvar for dine egne opgaver. Det kan hjælpe dig med at bekræfte, at advokatvejen er den vej, du vil gå efter studiet.

Dit studium er din og vores førsteprioritet

Derfor er arbejdstiden 10-15 timer om ugen, som placeres så det passer bedst muligt med din undervisning og din studieforberedelse. En typisk arbejdsuge kan bestå af en hel dag og en halv dag. Under eksamensperioder holdes der fri efter behov, og i ferier eller eksamensfri perioder vil der være mulighed for at arbejde flere timer.


Studenterfunktionen har en advokat tilknyttet som studenterkoordinator. Koordinatorens rolle er af både praktisk og social art, og koordinatoren afholder jævnligt møder med studentermedhjælperne og hjælper med fordelingen af arbejdsopgaver.

Når du er ved at afslutte din bachelor, bliver du inviteret til en snak omkring mulighederne for at blive trainee.

Hvad laver man som studentermedhjælper?

Vores studentermedhjælpere har mange forskelligartede arbejdsopgaver, fx:

  • Give møde i forberedende retsmøder i fogedretten
  • Besigtigelse og fremvisning af ejendom i forbindelse med tvangsauktion til brug for salgsopstilling
  • Behandling af inkassosager
  • Udarbejdelse af responsa/notater på sager
  • Juridisk litteratursøgning, herunder finde forarbejder, retspraksis etc.
  • Udkast til processkrifter, herunder stævninger


» Læs om at være trainee hos LETT

 
 
 
 
Ledige stillinger Vi modtager gerne din ansøgning, hvis du er interesseret i en stilling hos LETT. Følg anvisningerne her på siden, så din ansøgning får en optimal håndtering fra starten.
 
Ledige stillinger
Søg uopfordret
LETT Job Agent