Fordele for jurastuderende
 

Aktiviteter for studerende hos LETT

Som studerende hos LETT er du en del af et dynamisk hus med mange sociale aktiviteter og en række faciliteter, som du kan benytte dig af.

 

Du får adgang til alle husets videnressourcer enten via biblioteket eller intranettet (opslagsværker, videnbank, databaser). Når du skal i gang med din bacheloropgave eller dit speciale, kan vi tilbyde dig en fast kontorplads.

 

Karrierevejledning

Vi har blandt vores jurister mange af Danmarks førende specialister, og flere fungerer som eksterne undervisere på landets universiteter. Derfor er det en oplagt mulighed for dig at søge råd og vejledning hos disse til valg af specialemne, emnefag på overbygningen, studieophold i udlandet eller andet. Vores døre er altid åbne for en snak!

 

 

LETT Learning

Vi har et omfattende internt kursusudbud, som vi kalder for LETT Learning. Som trainee har du rige muligheder for at deltage i aktiviteterne i det omfang, du har interesse og tid. Hermed har du mulighed for at styrke og supplere din faglige indsigt i aktuelle og konkrete juridiske områder. Derudover afholdes der årlige LETT kursusaktiviteter målrettet studerende.


Sociale aktiviteter

De sociale aktiviteter er en naturlig del af LETTs kultur. Vi lægger stor vægt på at kunne samles om andet end arbejde i en uhøjtidelig atmosfære - i hverdagen og i forbindelse med vores mange faste sociale begivenheder og arrangementer.

 

Som studerende er du naturligvis altid inviteret til alle vores årlige arrangementer. Derudover afholdes to årlige fælles arrangementer for studentermedhjælpere og trainees, typisk til september og februar.

De faste arrangementer er:

  • Julefrokost
  • Stort sommerarrangement hvert andet år
  • Udviklingstur til udlandet hvert andet år
  • To årlige arrangementer i juridiske afdelinger (*gælder kun for trainees)
Du kan også blive medlem af vores kunstforening eller spille fodbold, badminton eller squash sammen med dine kollegaer. Desuden deltager LETT altid i DHL-stafetten i Aarhus og København og i advokatfodboldturneringen i København.

Kantineordning

Vores dygtige kokke sørger for, at du får en god start på dagen og tilbyder sund morgenmad med hjemmebagt brød. Derudover serveres der hver dag en stor og varieret frokostbuffet, ligesom der hele dagen er adgang til frisk frugt og diverse drikkevarer.

Fredagsbar

Én gang hver måned skruer vi op for en tematiseret fredagsbar, der kyndigt varetages af udvalget for Tant & Fjas. Temaet til fredagsbarene varierer mellem alt fra vinsmagning til bordtennisturnering eller foregår i forbindelse med sommerens advokatfodboldturnering. Vi lægger stor vægt på, at partnere, ledere og medarbejdere fra alle afdelinger kan samles om andet end arbejde!

 

Rabatordninger

Hos LETT har vi en række fordelagtige rabatordninger og personalegoder, fx rabat på fitness og intern massageordning. 

 
 
 
 
Ledige stillinger Vi modtager gerne din ansøgning, hvis du er interesseret i en stilling hos LETT. Følg anvisningerne her på siden, så din ansøgning får en optimal håndtering fra starten.
 
Ledige stillinger
Søg uopfordret
LETT Job Agent